Målet er tilfredshed fra start til slut __

Den gode beboerhåndtering

Hos HKL er vi meget bevidste om, at et byggeprojekt ikke kun er lykkedes ud fra et håndværksmæssigt perspektiv, men at det også fordrer stor forståelse for håndteringen af de beboere, som særligt i forbindelse med renoveringsprojekter, fortsat skal kunne bo og fungere i deres hjem eller drive deres forretning, mens byggeriet står på. Vi anerkender, at beboerne i den sammenhæng er en del af byggeprocessen og at byggeprojektet vil kræve deres


involvering i større eller mindre grad. Derfor sørger vi altid for, at beboerhåndteringen er tænkt ind i projektet allerede i planlægningsfasen.

HKL har stor erfaring med successfuld beboerhåndtering og har udarbejdet helt faste procedurer, der bygger på rettidig og korrekt information og en åben dialog beboere og entreprenør imellem. Vi sørger for at beboerne løbende holdes informeret og at eventuelle udfordringer løses undervejs, så byggeriet holdes igang og bygherre forstyrres
mindst muligt.

SUCCESKRITERIER FOR BRUGERINDDRAGELSE

• At brugeren er velinformeret 
• At brugeren får reel indflydelse og ejerskab til projektets udformning 
• At brugerinddragelsen skaber et fælles billede af målet 
• At brugerinddragelsen hjælper brugeren til at se helheder, nye vinkler 
• At konflikter løses undervejs 
• At der arbejdes fremtidsorienteret, innovativt og nysgerrigt 
• At det endelige resultat bliver optimalt ud fra de givne præmisser og at det er afstemt.